
Begivenheder
Selv om man er bedemand, kan man jo godt heppe på livet.
Og jeg har lyst til at min begravelsesforretning også rummer liv og bidrager til gode samtaler, åbenhed, nysgerrighed og gode relationer.
Så hos mig, er du altid velkommen til at komme forbi - også selv om du ikke skal bruge en bedemand lige nu.
Det er helt uforpligtende og gratis - og jeg byder gerne på kaffe eller et glas vin.
Du kan også komme forbi på hestetorvet, hvor jeg fra tid til anden vil stå med min lille bod, der ud over at sælge urner og kort også er et sted hvor du uforpligtende kan komme og spørge om alt mellem himmel og jord samt dele historier og tanker.​
Arrangementer
Derudover vil jeg forsøge at holde arrangementer der bidrager til den åbne samtale.
Begivenhederne bliver lagt op på denne side.
Nogle vil være gratis og andre vil der være betaling for - afhængig af lokation, samarbejdspartnere og indhold.
Sange til de Døde
Torsdag d. 30. oktober 2025
Klokken 19-20.30 (dørene åbnes kl. 18.30)
Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde​​​

Vi samles i Koncertkapellet på Sankt Jørgensbjerg Kirkegård, for at mindes de døde med musik og sang.
Sara Grabow, Lars Malm og Jens Stricker vil både synge for os og med os.
​
Arrangementet er gratis og åbent for alle.​
Tilmelding på Koncertkapellets hjemmeside, under arrangementer.
​Et lille udvalg af te, kaffe, vin, øl og sodavand kan købes på stedet.
Medbring evt. et billede eller en mindre genstand, som kan gemmes i lommen eller sættes frem på mindebordet.
Alle billeder og genstande tages med hjem igen.
Man kan også tænde et lys udenfor Koncertkapellet.

Sange til de Døde er en del af UGE44,
som er et initiativ der er startet af Landsforeningen Liv&Død.
​
De fortæller bl.a. således om initiativet;
I vores del af verden – og i vores tid – bruger vi ikke meget tid på at forholde os til døden eller de døde. I nogle kirker er der en tradition for at læse navnene op på de døde ved allehelgensdag, men derudover har vi ikke mange fællesskaber forbundet med at mindes de døde på særlige dage.
Det resulterer i, at døden, sorgen og minderne bliver til private anliggender, som man i bedste fald har sammen med familien, og i værste fald slet ikke har overhovedet.
Derfor vil vi gerne slå et slag for, at vi kan skabe nogle fælles rammer hvor vi kan forholde os til døden i livet, så vi sammen kan få et sprog for det svære, det meningsfulde og det menneskelige.
Grow Your Vision
Welcome visitors to your site with a short, engaging introduction.
Double click to edit and add your own text.
Samatale-café om døden og livet
Mandag d. 9. september 2024
Klokken 17-19 (dørene åbnes kl. 16.30)
LOCAL BY ME, Rabalderstræde 1, Musicon
​
​
Café-aften med samtaler om døden og livet.
Billet koster 89,- og inkluderer en drink og lidt snacks.
Yderligere drikkevarer og snacks kan tilkøbes på dagen
Jeg arbejder på at lære at indsætte et link, der ikke er lige så langt som følgende.
Men trykker du på teksten herunder, skulle du gerne føres direkte til billetkøb.


